Mikkel Svold (00:00):

Den hygiejniske fremstillingssektor er et dynamisk landskab, hvor vækst ikke bare er noget, man beslutter sig for. Det er også ret vigtigt for at overleve. Men hvad ligger egentlig til grund for denne vækst, og hvordan kan virksomheder udnytte den og bruge væksttendenser til at skabe succes? Velkommen til denne første episode. Vi kalder den "Strategiske drivkræfter for vækst i den hygiejniske fremstillingssektor". Jeg hedder Mikkel Svold, og i dag har jeg fornøjelsen af at være vært for Niels Vindsmark, som er Chief Commercial Officer i NGI. Velkommen til dig, Niels.

Niels Vindsmark (00:43):

Mange tak.

Mikkel Svold (00:45):

Og for ligesom at komme i gang, hvad vil du så sige er de primære drivkræfter for den nuværende vækst i den hygiejniske fremstillingssektor?

Niels Vindsmark (00:58):

Lad os definere det: Vi er en del af føde- og drikkevareindustrien og medicinalindustrien, og vi ser og har i årevis set en markant stigende opmærksomhed på hygiejnisk design, hygiejniske designs og forbedring af fødevaresikkerheden, så vi ikke bliver syge af at spise mad, der er forurenet med bakterier. Og at have et hygiejnisk forbedret design er at optimere de ressourcer, som industrien bruger på rengøring.

(01:30):

Så du kan få mange fordele, hvis du har en aktiv tilgang til at bruge hygiejnisk design på dine maskiner.

Mikkel Svold (01:41):

Og bare for at gøre det helt klart, fordi det også er den første episode, hvad betyder "hygiejnisk design" så overhovedet? Hvad betyder det?

Niels Vindsmark (01:48):

Hygiejnisk design betyder, at hvis du tænker på fjerkræ eller kødproduktion, vil der være en masse blod. Der kommer til at være en masse organisk materiale. Og jo flere steder organisk materiale og blod kan sætte sig fast på udstyret, jo sværere er det at gøre det rent, og jo mere sandsynligt er det, at der sidder rester tilbage på udstyret, selvom det ser rent ud for det menneskelige øje. Og derfor vil du senere i din rengøringsproces overføre bakterierne til de fødevarer, der bearbejdes i processen.

(02:20):

Så du fjerner faktisk ikke skidtet, du flytter det rundt, og det går fra gulvet, som måske ikke er et kritisk område, til transportbåndet med det faktiske produkt på, og dermed risikerer du at forårsage madforgiftning.

Mikkel Svold (02:34):

Ja, så faktisk synes jeg, at hele årsagen til denne podcast, ja hele serien, er på en måde at imødegå denne bevægelse af bakterier fra gulvet til ...

Niels Vindsmark (02:46):

Hele maskinen, helt sikkert.

Mikkel Svold (02:47):

... hele maskinen.

Niels Vindsmark (02:48):

Ja.

Mikkel Svold (02:48):

Ja, ja. Og når du ser på drivkræfterne, altså vækstdriverne, hvordan har du så observeret, at de har udviklet sig over tid?

Niels Vindsmark (03:03):

Hvis du er en maskinproducent, der laver maskiner til denne industri, kan du ikke vælge at være en del af den eller ikke være en del af den. Hvis du vil have en konkurrencefordel, og hvis du vil have en virksomhed, der vokser om 10 år, skal du aktivt være en del af det. Det bliver mere og mere vigtigt med de samlede ejeromkostninger. Alle er ved at blive mere bevidste om det. De har mere og mere opmærksomhed på det her, altså slutbrugerne.

(03:33):

Det kunne være hos Nestle, Mondelez, Arla og Danish Crown. De er nødt til at undersøge det for at optimere deres processer, og de er nødt til at undersøge det af hensyn til deres politisk grønne miljøprofiler. De er nødt til at skabe bæredygtig vækst. Og man kan ikke skabe bæredygtig vækst, hvis man ikke har fokus på hygiejnisk design.

Mikkel Svold (03:55):

Og med bæredygtig, mener du klima, eller mener du ...

Niels Vindsmark (03:57):

Klimabæredygtig

Mikkel Svold (03:58):

... økonomisk bæredygtighed?

Niels Vindsmark (03:59):

... det er klima, begge dele. Jeg mener, hvis du er en fødevareproducerende virksomhed, går 25% af dine samlede omkostninger indirekte og direkte til rengøringsprocessen.

Mikkel Svold (04:08):

Wow.

Niels Vindsmark (04:09):

Det betyder også et fald i produktionen. Du kan ikke producere, når du gør rent. Så hvis du har en optimeret maskine, kan du gøre mindre rent, bruge mindre arbejdskraft, bruge mindre elektricitet og vand, og producere mere. Mange steder i verden har vi ikke vand. Vi kan tage Sydamerika, vi kan tage USA's vestkyst, hvor de bruger en masse vand til at rense udstyret. Hvis vi kan spare noget af det vand, kan vi få en mere bæredygtig produktion og dermed tale politisk korrekt, men også tale om, at der faktisk er et reelt behov for, at vi har en verden i morgen.

Mikkel Svold (04:46):

Og for maskinproducenterne eller rettere slutbrugerne, altså de fødevareproducerende virksomheder, hvordan vil du sige, at hele dette miljømæssige fodaftryk, alt det her, har flyttet sig på den, så at sige, strategiske dagsorden?

Niels Vindsmark (05:10):

Det er på alles dagsorden. Det er ikke længere noget, man bare taler om. Før tænkte du på det, men du talte ikke om det. Så skrev du det i en PowerPoint, men du gjorde ikke noget. Så talte du om det. Nu kommer vi til handling. Og det er ikke bare politisk. Vi hører om det i nyhederne. Du kan se, hvad vi ser på TV i dag om klimaforandringer. Det er noget, alle er nødt til at handle på.

(05:32):

Så de fødevareproducerende virksomheder bliver presset af miljøet, af deres aktionærer og af deres kunder, som er supermarkederne. Alle er nødt til at sikre, at vi har en pragmatisk tilgang til at løse og arbejde med disse udfordringer.

Mikkel Svold (05:49):

Og nu taler vi to sammen, begge fra et hovedsageligt dansk perspektiv, eller i det mindste med en dansk baggrund. Og i Danmark ser vi bestemt den her tendens meget tydeligt. Men ser du den samme tendens, når du besøger andre lande, når du besøger nogle af dine kunder rundt om i verden?

Niels Vindsmark (06:09):

Det er en global tendens.

Mikkel Svold (06:11):

Okay.

Niels Vindsmark (06:11):

Og vores kunders kunder, Nestles, Mondelez og Unilevers, er globale virksomheder. Så uanset om stedet er i Amerika, Europa, Nordafrika eller Asien, er det globale tendenser. Så standardiseringsprincippet, både med hensyn til løsninger, med hensyn til tankesæt, med hensyn til hvordan vi griber det an, er globalt.

(06:36):

Det er et privilegium, fordi alle har den samme tilgang og ser på maskiner og problemer på den samme måde. Så det er en global tendens.

Mikkel Svold (06:45):

Og ser du også den globale tendens, som du nævnte her, men du nævnte den hos slutbrugeren eller de fødevareproducerende virksomheder.

Niels Vindsmark (06:55):

Ja?

Mikkel Svold (06:56):

Kan du se den strategiske drivkraft dryppe ned til maskinproducenterne?

Niels Vindsmark (07:01):

Ja og nej. Brand-ejerne, slutbrugerne definerer mere og mere aktivt, hvad de vil have, og de forsøger at dele det med deres leverandører, som er vores kunder, maskinbyggerne. Nogle maskinbyggere er meget pragmatiske og villige til at ændre adfærd og se på nye innovative løsninger, men ikke alle. Så det er helt klart en konkurrencefordel at være i stand til at vide og have indsigt i, hvad der bliver morgendagens behov, at kunne omsætte den viden til ændret adfærd i forhold til, hvordan man griber hygiejnisk design an, hvordan man griber ændring og opgradering af eksisterende udstyr an, hvordan man omsætter ideer og behov til reelle produkter, og hvordan man anvender og sælger dem.

Mikkel Svold (07:54):

Og hvad mener du, der skal gøres for at fremme denne overgang?

Niels Vindsmark (07:58):

Det, vi gør, er, at vi deler en masse viden. Så vi taler med alle interessenter i forsyningskæden, hvor vores direkte kunder er maskinbyggerne. Derefter taler vi med brand-ejerne, som er de fødevareproducerende virksomheder. Vi taler med supermarkederne, der skal sælge produkterne og også har en interesse i det her. Vi taler med certificeringsorganerne, USDA, EH og 3-A.

(08:24):

Og vi forsøger at kombinere al denne viden i nogle parametre, som vi kan rådgive vores kunder om, så de kan ændre deres adfærd og blive mere konkurrencedygtige. Så vidensdeling er en meget vigtig ting. Tal med hele forsyningskæden, alle interessenter, og udnyt den viden, du får. Men det er ikke kun noget, man skal se og tale om. Det er noget, man pragmatisk er nødt til at gøre noget ved.

Mikkel Svold (08:55):

Og hvordan kommer man over den barriere? For det er vel det, der er den strategiske overgang. Det er den største barriere for at gå fra PowerPoints til den faktiske handling på gulvet.

Niels Vindsmark (09:08):

Så det er oppefra og ned, ikke?

Mikkel Svold (09:10):

Mm-hmm.

Niels Vindsmark (09:10):

Så ledelsen, lederne, ejerne af virksomhederne er nødt til at erkende, at de har det her problem. De er nødt til at erkende, at de måske ikke er gode nok til at gå fra PowerPoint til en pragmatisk handlingsplan. Når de har erkendt det, er de nødt til at finde den arbejdskraft, der er villig til at omsætte ideer til handling.

(09:32):

Og så er de nødt til at have specifikke programmer, der går fra handling til faktisk at få det gjort og følge op på det. Og det er her, vi hjælper mange af vores kunder med at tale om, hvordan de griber ændring af en eksisterende maskines design an, og hvordan de sikrer sig, at de konverterer deres kunders, brand-ejernes, behov til faktisk at være en del af løsningen for de nye maskiner.

(09:56):

Så det handler i høj grad om vidensdeling, det handler i høj grad om at være aktiv og proaktiv, ikke bare reaktiv. Mange maskinbyggere er reaktive. De ændrer ikke noget, før det rent faktisk efterspørges af deres kunder. Men hvis du leverer en maskine, der skal stå i en højrisiko-zone, hvor området skal være helt rent, i et fødevareproduktionsanlæg, vil jeg ikke sige, at du gør noget kriminelt, men du gør noget, der helt sikkert udsætter den virksomhed, du leverer til, for stor fare.

Mikkel Svold (10:27):

Mh-hm. Og nu taler du om vidensdeling, og det emne tager vi også op i en senere episode.

Niels Vindsmark (10:33):

Ja.

Mikkel Svold (10:34):

Og man hører ofte, at teknologi er svaret på forskellige problemer. Er der et teknologisk svar på, hvordan maskinbyggerne kan fremme denne vækst? Hvilke teknologier vil du pege på?

Niels Vindsmark (10:48):

Teknologier.

Mikkel Svold (10:49):

Det kunne være i praksis for at se, om man kan gøre det med den her nye metode?

Niels Vindsmark (10:57):

Tja, metode, jeg mener, de underviser i optimeret hygiejnisk design på universitetet. Så vi er nødt til at starte med adfærden hos de ingeniører, der designer maskinerne og løsningerne for at understøtte denne metode. Vi er nødt til at sikre, at folk er opmærksomme på certificeringsorganerne, så vi rent faktisk ... fordi certificeringsorganerne definerer, hvad der skal ændres for at optimere det hygiejniske design, men de omdanner ikke konceptet til et produkt.

(11:31):

Så dybest set handler det meget om arbejdskraft. Jeg mener, teknologi er én ting, men det er i høj grad mennesker, ingeniører, sælgere og nørder, bakterienørder, der skal sætte sig ned og sammen omsætte ideer til – meget ofte – lavpraktiske, hygiejnisk optimerede løsninger.

Mikkel Svold (11:51):

Og for mig lyder det, som om der vil blive investeret meget i at ændre processer og produktionslinjer.

Niels Vindsmark (12:00):

Nej, ikke ...

Mikkel Svold (12:03):

Ikke?

Niels Vindsmark (12:03):

... nødvendigvis. Det er små ting. Jeg mener, det er ikke sådan i starten. Hvis du tager komponenter, hvor en meget, meget lille del af den samlede leverance er hygiejneoptimeret, så er det ikke dyrere. Men i de samlede ejeromkostninger, hvis du køber en dyrere del, der kan redde dig i hverdagen, kommer investeringsafkastet ret hurtigt, og det er faktisk meget, meget effektivt.

(12:28):

Og de samlede ejeromkostninger begynder at blive et begreb, der bliver meget mere kendt i branchen, end vi har set før. Så det er faktisk små ting, der kan gøre en stor forskel.

Mikkel Svold (12:38):

Og her taler vi om de samlede ejeromkostninger for maskinen. Så det vil være brand-ejerne.

Niels Vindsmark (12:43):

Ja, ejeren af brandet ...

Mikkel Svold (12:43):

Ja.

Niels Vindsmark (12:44):

... er nødt til at investere. Han er nødt til at betale mere for hygiejnisk udstyr, men han er klar over det, og han er villig til at gøre det, fordi det er både økonomisk, miljømæssigt og politisk korrekt at gøre det. Han er nødt til at gøre det. Det handler ikke om at gøre det eller lade være. Enten gør han det, og så er han konkurrencedygtig om 10 år, eller også er han ikke.

Mikkel Svold (13:02):

Det er faktisk en ret god overgang til mit sidste spørgsmål, for når vi ser frem mod, lad os sige, det næste årti eller deromkring, hvordan ser du så, eller hvilke drivkræfter ser du har størst potentiale til at skabe vækst for maskinbyggere? Og dermed vel også brand-ejerne og fødevareproducenterne?

Niels Vindsmark (13:25):

Mange ting, men det, vi har brug for, er ikke kun produkt. Jeg mener, jeg tror, det bliver meget mere intelligente produkter. Vi vil se intelligente ting i produktionslinjen. Vi laver komponenter, der kan opsamle data og overføre dem til et online-vidensdelingscenter, hvor man kan måle forskellige processer og optimere og udføre proaktiv vedligeholdelse. Så helt sikkert intelligente maskiner, der kan kommunikere og dermed forbedre og følge op på, om det, du har gjort, virker. Og hvis det ikke virker, skal du vide det, så du kan rette det proaktivt.

(14:02):

For ellers ender man med en produktion, en masse mad, der skal tilbagekaldes, og det er meget dyrt og uønsket for alle.

Mikkel Svold (14:09):

Ja, det er ikke bare dyrt, men det kan også skade brandet, hvilket vil ...

Niels Vindsmark (14:13):

Det vil skade brandet.

Mikkel Svold (14:14):

... få endnu større konsekvenser ...

Niels Vindsmark (14:15):

Vi ser tilbagekaldelser hver dag. Vi har folk, der bliver indlagt hver dag, fordi hygiejnen ikke har været særlig optimeret, og hygiejnen på hospitalet er ikke optimeret. Så det går fra daghospital til at være en uge på hospitalet. Så det går ud over den globale økonomi, og det går ud over de globale ressourcer, som allerede er ret begrænsede.

Mikkel Svold (14:36):

Inden vi runder af, er der så noget, du synes, vi skal nævne, nu hvor vi forhåbentlig har lytternes opmærksomhed, ja, inden vi runder af?

Niels Vindsmark (14:48):

Jeg tror, at det vigtigste for vores kunder er, at de er nødt til at være involveret. Du er nødt til at have en klar holdning til det her. Du kan ikke vente med at tage stilling til det. Og når du har taget stilling, er du nødt til at gøre noget ved det. Du kan ikke overleve på langt sigt ved at være reaktiv. Du er nødt til at være proaktiv. Og det er helt utroligt, hvor langt man kan komme med en proaktiv, dynamisk og pragmatisk tilgang.

Mikkel Svold (15:12):

Og ser du, at de virksomheder, som du arbejder med, eller generelt på markedet, tør tage stilling?

Niels Vindsmark (15:21):

Det gør de.

Mikkel Svold (15:21):

Ja.

Niels Vindsmark (15:21):

Hver dag er der flere, der tør og bliver presset til at tage stilling. De har aktionærer, de er nødt til at tjene penge. Vi befinder os på et konkurrencepræget marked. Vi har pro-makro-tendenser, der udfordrer alt. Så du skal, det er hårde tider, du skal være hård og tage stilling. Overordnet går det ikke godt. Så du er nødt til at tage stilling, gøre noget og sørge for, at du får en konkurrencefordel. Helt sikkert.

Mikkel Svold (15:47):

Perfekt. Tusind tak, Niels Vindsmark, fordi du var med i dag, Niels Vindsmark.

Niels Vindsmark (15:53):

Mange tak. Det var en god korrektion.

Mikkel Svold (15:55):

Åh, tak. Og til jer, vores lyttere, hvis I gerne vil være på forkant med hygiejnisk produktion og beslutningstagning og innovation inden for den hygiejniske fødevareindustri, så tryk på abonnementsknappen. Og hvis du kunne lide afsnittet, så giv os en femstjernet bedømmelse. Det hjælper os virkelig med at sprede den her podcast til andre mennesker i branchen, og det vil være en stor hjælp for os. Så mange tak, fordi I lyttede med, og mange tak, fordi du var med.

Niels Vindsmark (16:23):

Tak skal du have.